Bomuld

Et fantastisk materiale.

Der er lavet tekstiler af bomuld i over 7000 år. Historisk set, er det kun gået frem med brugen af bomuld grundet dens gode kvaliteter. Efterhånden som væven udviklede sig i det attende århundrede, udviklede også anvendelsen af bomuld. Bomuld har egenskaber der er særdeles velegnede til beklædning. Det kan optage vand, men ikke mere end det fordamper hurtigt. Det er relativt slidstærk. Det er let og blødt. Det kan farves og bleges. Og der findes adskillige efterbehandlings metoder. Kort sagt er der masser af muligheder med bomuld inden for tekstilbranchen.

Bomuldsplanten vokser i én del lande, hvoraf Kina, Indien, USA, Pakistan og en del tidligere Sovjet stater er de største producenter.  Den kan ikke plantes i hvilken som helst jord. Surheden og PH værdien skal være i orden, for at opnå en nogenlunde produktion. Planten tåler ikke frost og kræver en vis mængde vand. Bomuld består at frøkapsler der vokser og til sidst brister. Frem kommer bomuldsfibrene som små hvid kugler. Det må imidlertid ikke regne når bomuldskapslerne brister. Så alt i alt er dyrkning af bomuld, ikke noget man bare gør. Bomuld er derfor klimatisk og geologisk krævende at dyrke. Der findes næsten 300 forskellige plantearter, men kun få af dem er egnet til tekstiler. Kvaliteten variere og de mest eftertragtede er de lange fibre. Bomulds planten har undergået en forædles proces der gør den mere resistent over for pest og sygdomme samt gør den mindre besværlig som afgrøde. Af den grund ser vi nu flere afrikanske lande der begynder at røre på sig som producenter. ”Egyptisk bomuld” har altid været anset for at være den fineste der findes, men at bomulden er dyrket i Egypten er ikke længere en garanti for kvalitet. Man kan dog sige at i mangel af en bedre betegnelse, kalder man den stadig Egyptisk bomuld, når man taler om bomuld med lange og fine fibre. ”Sea Island Cotton”, der oprindelig kommer fra Barbados, anses også at være blandt den fineste slags. Men i dag dyrkes den sort adskillige steder i verdenen. Det er dog en kvalitetsbetegnelse man kan stole på. ”Indisk bomuld” er ofte et udtryk for kortere fibre der indeholder flere urenheder. Den er derved også billigere. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for den er dårlig og rigtigt mange produkter er af den såkaldte Kursiv statement“Indiske bomuld” Middellængden for en bomuldsfiber er 25,4 mm på den amerikanske råvarebørs, når den handles som bulk. Der findes forskellige efterbehandlinger der raffinerer bomulden og tillægger den en ny kvalitet. Mercerisering er en behandling der under stræk, fjerner de yderste barklag på fiberen og gør den blødere og mere glansfuld. Endvidere findes der en behandlingen der kaldes Sanforisering. Den går ud på at forkrympe bomulden, så den kun krymper minimalt ude hos forbrugeren ved vask. Men ud over disse to, findes et utal af behandlinger der giver forbrugeren netop den egenskab der er nødvendig. Det er sjovt at tænke sig, at både en udendørsmarkise og et sengelinned kan være lavet af samme bomuldsfiber. Der er dog vævningen, tykkelsen og efterbehandlingen til forskel.

Kuriosum:jeans twill I 1854 havde en tysk emigrant, bosiddende i USA, et overskudslager af kanvas, der oprindeligt var beregnet til telte og vogndug.
På opfordring lavede han kanvassen om til arbejdsbukser. Det skulle senere vise sig, at det var en fantastisk ide. Det blev nemlig startskuddet på en kæmpe succes og det lykkedes kun fordi materialet var helt perfekt. Materialet var bomuld og emigranten hed Levi Strauss.

 

 

 

 

Ser du ordentlig ud i tøjet?

Eller ligner du en konfirmand med fattige forældre.

Din fremtoning er afgørende for dit budskab. Bruger modtageren mere tid på dine jakkeærmer der er for lange, end at lytte til hvad du har at sige, kunne du lige så godt være blevet i din seng. Du spilder din tid og modtageren gør det helt sikkert også. Når du skal levere et budskab, har din fremtoning en væsentlig betydning. Det drejer sig i sin enkelthed om at dit tøj ikke må ”larme”. Larmende tøj, er tøj der er for kort, for langt, for stort, for småt. Kort sagt, tøj der ikke passer. Lad ikke økonomien blive det afgørende for om hvorvidt du få lavet de vigtige forandringer når du køber nyt tøj. Du kan godt regne med at bruge i omegnen af kr. 400,- for at få rettet tøjet til når du køber en ny habit. Hvis du er på et budget, må hellere købe et billigere sæt tøj og få det rettet ordenligt til, end du må købe et dyrt sæt tøj og ligne en konfirmand, hvis forældre ikke havde råd til at bruge de sidste kr. 500,- på at få lagt jakken ind og bukserne op. Et billigere sæt tøj der sidder godt slår et dyrt sæt tøj der sidder dårligt. Når du har handlet et sæt tøj, skal du se ud som følger:

Jakkeærmer: Når du står med armene lige ned, skal du vise cirka 1 -1½ centimeter af manchetten på skjorten.

Jakkelængde: Med armene lige ned, skal du kunne krumme hånden om bunden af jakken. Jakken bør endvidere dække bagdelen.

Jakkebredde: Jakken skal kunne lukke uden besvær. Knappen må ikke trække, fordi jakken sidder for stramt. På personer med meget kraftig brystkasse, vil reversen knække ud af. Dette kan ikke ændres med en tilretning. Der er kun at gå en størrelse op og få lagt jakken ind i taljen.

Skuldre: Har man lavt siddende skuldre, kan det betyde at jakken danner folder på ryggen bag skuldrene. Disse folder kan fjernes med en ekstra skulderpude. Har man højt siddende skuldre, kan der opstå en såkaldt nakkefold. En mindre nakkefold kan fjernes ved tilretning.

Krave og nakke: Jakken skal slutte tæt rundt om nakken. Der må ikke kunne presses et så meget som et stykke papir ned mellem jakke og skjorte. Derudover skal jakken falde til over brystet.

Bukselængde: Bukser skal være længere bagtil end foran. Der skal være et mindre knæk i bukserne når de hviler på skoene og bør gå ned til hælekappen bagtil. Er der ikke et knæk på bukserne foran, vil de se for korte ud når du går. Er der opslag på bukserne kan længden ikke blive længere bagtil. Bare sørg for at bukserne så er lange nok.

Buksevidde: Bukserne skal kunne lukke ubesværet. I bukser med læg må læggene aldrig åbne sig.

Til sidst: Køb aldrig tøj ud fra forventningen om du taber dig. Det gør du ikke!

Kunden.

Forventning og oplevelse.

Man hører tit, at kunden er den vigtigste i virksomheden. Selve meningen med udsagnet er der næppe nogen der kan være i tvivl om. Men er det nu også altid sådan kunden oplever det? Har virksomheden og kunden altid den samme opfattelse? Eller er der afstand mellem forventning og oplevelse?
Lad os kigge lidt afstanden mellem forventning og oplevelse.  Lad os antage en kunde er ukendt med en virksomhed, denne ønsker at handle med. Der er ingen forudgående relationer eller påvirkninger. Altså står kunden på bar bund i sin forventning. Men ikke desto mindre har kunden alligevel en forventning idet denne har erfaring med at handle i andre virksomheder. Så allerede her ligger der en forventnings parallel. Kunden er med andre ord ikke helt på bar bund.
Når noget går galt med nye kunder, mener jeg det er akillessenen at virksomheden ikke har evnet at holde kort afstand mellem kundens forventning og oplevelse. Det er nemlig ikke selve forventningen eller oplevelsen, der får en utilfreds kunde til at klage. I stedet er det min påstand, at når afstanden mellem forventning og oplevelse når et kritisk punkt, bliver kunden skuffet og i værste tilfælde utilfreds. Det siger sig selv at hvis en kunde har forventning om en dårlig oplevelse, og forventningen bliver indfriet, skaber det sjældent grobund for klager.
Siger jeg dermed at man blot skal fortælle kunderne om, de bliver dårligt behandlet, så undgår man klager.
Ja! Det kan jeg godt sige at jeg til en vis udstrækning gør. Det drejer sig nemlig om ikke at stille kundens forventning urealistisk højt. For kan man ikke indfri forventningerne, skal man ikke stille kunden det i udsigt.

Mange virksomheder har som regel nummer et, at de ønsker at sætte kunden i centrum. Det er et godt og velmenende ønske, ingen tvivl om det. Men kan en kunde altid forstå når denne er i centrum? Det er lidt svært at måle. For hvad vil det sige at være i centrum. For mig lyder det som at man som virksomhed tilsidesætter alt andet for at hjælpe og betjene mig. Men er det i virkeligheden ikke det allermindste man som kunde kan forvente?
Så i stedet er det blot en floskel der giver et diffust pejlemærke af hvordan man behandler en kunde. Hvilket igen giver en diffus oplevelse for kunden, fra gang til gang.
Det er min holdning at man i stedet altid skal holde hvad man lover. Med det som udgangs punkt, sikre man sig at afstanden mellem forventning og oplevelse ikke bliver for stor. At holde hvad man lover, er noget der kan forstås. Og det er målbart.
Jeg sagde før, at man blot skal fortælle kunderne at de bliver dårligt behandlet, så undgår man klager. Det er nok ikke et eksempel til efterfølgelse, og der er naturligvis sagt med et glimt i øjet. Men det er i tråd med man ikke skal love noget, man ikke kan holde. Ønsker man derimod at få glade kunder skal man således give mere end man lover. Kort sagt at gå de få meter ekstra for at løse et problem eller skabe den ekstra værdi for kunden.

Denne blog skal ikke belyse hvad kundens forventninger er, for det variere meget fra kunde til kunde. Det er ikke altid blot et spørgsmål om hvorvidt pris og kvalitet møder hinanden. Men min pointe er, at virksomheder der fortæller kunderne hvad de kan forvente og giver dem en smule mere, får de gladeste kunder.
Det er sjældent man hører ”Fantastisk oplevelse – her sætter jeg aldrig mine ben igen!”
Glade og tilfredse kunder kommer igen, simpelthen fordi de føler sig velkomne. Det lyder enkelt. Og det er det.
Mange steder kan kunder, heldigvis også påvirke hvorledes deres fremtidige oplevelser skal blive. I de virksomheder hvor man ønsker at høre hvordan kundens oplevelse har været, er det noget man som kunde skal tage alvorligt. Svar når du bliver spurgt. Godt eller skidt.
Personligt svarer jeg altid når nogen spørger mig hvordan min oplevelse som kunde har været, og er jeg ikke tilfreds, får de det at vide. Det er ikke altid at virksomheden reagere på min utilfredshed, men nu ved den hvor der var for stor afstand mellem min forventning og min oplevelse.

Panamahatten.

Det fine håndværk med den stærke arv.

At bære hat i dag er for de få.
Trækker vi Justin Timberlake fra og et par musikere mere, er vi nærmest nede på en håndfuld, der regelmæssigt bærer hat.
Min analyse er naturligvis groft overfortolket, men i min pointe ligger der, at vi i dagligdagen har lagt hatten på hylden.
Med én undtagelse dog – Panamahatten.
Denne hat er nemlig ikke lagt på hylden. Den lever i bedste velgående og rygterne om dens død er stærkt overdrevne.
Grunden til det, skal findes i mere end en årsag. Panama hatten fås i et utal af varianter.
Blandt dem kan nævnes:
Fedora der med sit klassiske udtryk, er den sejlivede overlever af en variant man ellers ikke ser meget mere.
Colonial hvis navn afslører et nærmest stereotypt udseende på hvorledes en plantage ejer ser ud.
Gambler med sin brede skygge kan få hvilken som helst kvinde til at ligne en Hollywood diva.
Men ud over de mange typer og varianter, løser den faktisk problemet med varmen. Og den løser problemet rigtigt godt.
En Panama hat bør være lys i farven. Desto lysere farven er, desto mere sollys kaster den tilbage. Den lyse hat opvarmes derfor ikke i samme grad som en mørk hat. Og sidst men ikke mindst er den let og behagelig at bære.

Håndværket
Panama hatten et solidt håndværk, der mestres kun af de mest kyndige håndværkere. Prisen på en Panama hat kan derfor varierer fra kr. 200,- for de mest tavelige til helt op til $100.000,- for den dyreste. Den er dog så vidt vides kun lavet i et eksemplar. En amerikansk forhandler har dog solgt adskillige til $25.000,-
Årsagen til prisen ryger i vejret på den måde skal findes håndværket og den ret så omfattende proces en hat skal igennem.
Processen består i at udvælge de bedste blade fra Toquilla palmen (hvilket i øvrigt ikke er en palme)
Bladene splittes i hånden og derefter vælges de bedste strå. Stråene koges for at blødgøre fibrene, men også for at fjerne en smule af den grønne farve, derefter tørres stråene, for til sidst at blive bleget forsigtigt med kulopvarmet svovl.
Nu hvor de enkelte strå er klar, begynder håndværket for alvor. Man vurdere en hats kvalitet på, hvor mange strå den har pr. tomme.
Jo flere strå, desto finere er hatten, men antallet af strå fortæller også noget om hvor lang tid det har taget at lave hatten. De fineste hatte tager op til otte måneder at lave.

Fra Ecuador til Panama
Ironisk nok kommer en ægte Panamahat fra Ecuador.
I midten af 1800 tallet rejste en spansk handelsmand til fra Ecuador til Panama, for at øge salget rettet mod Amerika. Han medbragte over 200.000 hatte. Det blev så stor en succes, at Ecuadors eksport af hatte overgik kakao. Alle talte om disse dejlige hatte fra Panama. Især under byggeriet af Panama kanalen blev hatten populær.
At putte ”Made in Ecuador” mærker i, var ikke noget man bekymrede sig særligt om dengang, så det blev i folkemunde blot til “Panamahatten”. Det var først senere da succes var født at det var noget man kærede sig om. I dag bærer hatten byen MontiCristi navn, hvis det skal være rigtigt fint.
Hatten er i dag så vital for vores kulturelle opfattelse, at UNESCO i 2012 satte, Ecuador og Panama hatten i forening, på deres List of Masterpieces of the Oral and Intangible Heritage of Humanity.
På dansk kaldet UNESCO´s Verdensarvslisten.
Det siger noget om hvad panamahatten er. Et ægte klassisk vidnesbyrd på kulturel historie.

Manchetknapper

– ikke kun en måde at lukke ærmet på.

 

I perioder gennem tiden, har det været almindeligt at bære manchetknapper. I firserne var det sågar ret så trendy at bære manchetknapper.
I andre perioder, som i halvfjersene, var de nærmest helt forsvundet.
Lige for tiden, har manchetknapper et nogenlunde fast tag i befolkningen. Det er hverken in eller out at bære manchetknapper. Generelt kan man sige at erhvervslivets top anvender manchetknapper, som de i øvrigt altid har gjort. Og ellers ser man kun manchetknapper i den bredere del af befolkningen til fest og specielle lejligheder.
Som så mange andre ting i vores samfund, befinder manchetknapper sig yderst på bænken, i chance for at ryge ud.
Manchetknapper løser ikke noget formål andet end at holde ærmet lukket, så hvorfor overhovedet spilde tid, når almindelige knapper løser det problem lige så godt. Vi får kort sagt ikke noget ud af at bære manchetknapper.
Kursiv statementMennesket drages mod forandringer og udvikling. Det er vores natur. I virkeligheden burde manchetknapper bare forsvinde i glemslens dyb.
Men sådan er det ikke altid. F. eks opgav vi ikke stearinlyset, da vi fik elpæren. Jo, som primær belysning, men stearinlyset fandt en ny rolle.
Og vi opgav heller ikke pejsen, da oliefyret blev opfundet. Også den fandt en ny rolle.
Det er præcis det samme jeg ser i manchetknapperne. De skal bidrage til at skabe noget ekstra end blot at løse et problem.
Vi skal i stedet glæde os over at bruge manchetknapper. Det skal skabe en oplevelse hos os, når vi bruger den dobbelte manchet, eller den franske manchet, som den også kaldes.

Det er muligt at finde et par manchetknapper og bruge dem til alle skjorter og alle sæt tøj.
Men ærlig talt, bør vi have mere end blot et enkelt sæt i skuffen.
I dag hvor der hersker en vis usikkerhed om hvorvidt det passende at gå pænt klædt på jobbet, (troede det var en selvfølge) er manchetknapper, netop en god måde at skabe noget ekstra end blot at løse et problem.
Som grundregel, anvender jeg selv, guld til guld og sølv til sølv. Dvs. at til gyldne bæltespænder, anvender jeg gyldne manchetknapper. Det samme gælder med sølv. Det skaber en helhed og binder påklædningen sammen.
Man kan også i stedet vælge at ignorere det råd, at de skal passe til bæltet, og i stedet bruge rigtigt farverige manchetknapper.
Gode manchetknapper at starte med, er stofknuderne. De fås i mange farver og er enkle.
Det er en god måde at gå pænt klædt, uden at det bliver ”for perfekt”.
Manchetknapperne kan være et ”Statement”.
Altså, at bære nogle symboler man tror på. Det kan være politiske statements eller noget man brænder for i sin fritid. Mulighederne er mange.
I virkeligheden er mit største råd ikke hvordan du bære dine manchetknapper, men at du bærer manchetknapper.

Det er bare at komme i gang.

 

 

 

 

 

 

Manden, bilen, tøjet.

Alt går op i en højere enhed, når alperne bestiges.

Nogen gange skal man bare gøre det.Stelvio pass
Hurtig weekend tur til alperne og tilbage igen.
Kaste bilen rundt i de utallige hårnålesving der udgør Stelvio passet.

Solen er knap nok stået op og efter et hurtigt bad hopper jeg i de sandfarvet Chinos.
De er gode at køre i. De er ren bomuld og løse i det.
Jeg foretrækker noget mere tætsiddende på overkroppen og vælger en Turtleneck i tynd bomuld. Jeg går meget op i at den er tynd, når jeg skal køre langt.
Strømperne bliver droppet og i stedet stikker jeg fødder direkte ned i mine mokkasiner.
Ikke hvilke som helst mokkasiner. Det er køresko. Weekend tasken bliver smidt i bagagerummet og blazeren bliver hængt op på bagsædet. Selv på en forårsdag i maj, kan der godt være koldt på toppen af Stelvio. Jeg planlægger at stå ud og nyde udsigten et øjeblik, før jeg kører ned på den anden side. Så kan det være rart nok, lige at tage en jakke på.
Jeg påfører mig mine handsker og tænder bilen.
Turen til gennem Danmark er en anelse triviel, når man som mig er utålmodig.
Idet jeg rammer motorvejen i Tyskland går farten op og nu er der fuld koncentration. Mand og bil bliver en symbiose. Man betragter ikke landskabet, men bruger i stedet alle sanser på rattets bevægelser og motorens lyd.
Tyskland er en hyper intens oplevelse hvor øjnene kun forlader kørerbanen i korte glimt til fordel for instrumenter og spejle.
Der tankes op uden spild af unødig tid og den medbragte mad sluges på vej ind på motorvejens tilkørselsrampe. Vand er selvfølgelig medbragt hjemmefra.
Jeg spiser altid uden handsker for de skal ikke grises til. Jeg betragter dem som et værktøj.
De er lavet af lammeskind og perforeret i fingrene. De er uforede, for bedre kontakt med rattet.
Jeg kører ikke altid med handsker, men da rattet er lavet af træ, giver det et godt greb og det er det, jeg har brug for.
Tyskland lægger sig i bakspejlet og bjergene er en realitet. Det er her det bliver til en køretur.
Selv om der er smukt nok i Østrig, er jeg glad for at komme ind i Italien og de små veje.
Følelsen sender et kynisk drag over mine læber. Det er her, der skal arbejdes. Det er her, der skal performes. Jeg finder mit logi ved foden af Stelvio og gør klar til den efterfølgende morgen.

1_Kursiv statement_blog_5Alperne skal altid besejres om morgenen og helst uden for sæsonen.
Der er mindre trafik – cykler især!
Tidligt næste morgen forlader jeg hotellet.
På vej mod første sving kører jeg roligt, men fokuseret. Jeg rammer første sving, geare ned og træder speederen hårdt i bund.
155 heste skriger op mod alperne: Honey, I´m home! På italiensk naturligvis.
Jeg trækker bilen gennem svinget og den kvitterer ved at lystre prompte.
Efterhånden som jeg kører videre møder jeg flere og flere sving. Gearskifte bliver hyppigere og pedalerne kommer på overarbejde.
Til sidst er der kun hårnålesvingene tilbage inden toppen.
Mine køresko er lige præcis hvad der skal til, til dette formål. Tynde og stort set uden såler. De har blot små knopper at træde med.
Kontakten til pedalerne er helt perfekt. Den mindste bevægelse mærkes i tæerne og accelerationen doceres præcist når den skal.
Før jeg aner det, rammer jeg toppen. Ikke fordi det nødvendigvis er gået stærkt, for man kan ikke kører stærkt på disse veje. Men det er heller ikke formålet. Formålet er at kører perfekt. Og at man nyder det. Nyder hver sving. Hvert gearskifte.
Hver omdrejningsændring i motoren.
Efter en kort og triumferende betragtning af bjergtoppene i horisonten, kører jeg ned på den anden side.
Det bliver til en del flere ture op og ned, inden de første familie containere begynder at fylde vejene op.

Jeg vender næsen hjem af.

 

 

 

 

 

Uformelt velklædt

Mørkerødt silkeslips med sølv mønster

Mørkerødt silkeslips med sølv mønster

At være velklædt er ikke en eksakt videnskab. Det er som så meget andet åbent for fortolkning.
Så her får du min fortolkning.
Det kan godt være forbundet med at vis social risiko at være ligeglad hvordan man ser ud når man går hjemmefra. En ligegyldig udstråling kan smitte af på hvordan omverdenen behandler dig.
Så selv om du måske mener at verden skal dømme dig på dine kvaliteter og ikke din påklædning, skal du bare vide at sådan forholder det sig ikke. Du bliver sat i bås på dit udseende og din udstråling. Og faktisk giver det mening at det forholder sig således. Vi mennesker har brug for at afkode andre mennesker, især nogen vi ikke har mødt før. Først når vi har afkodet denne nye person vi står over for, kan vi finde tryghed og begynde at slappe af.
Efter noget tid vil deres påklædning og udstråling ikke længere have samme betydning som da vi mødte dem første gang.
Men vær klar over at du møder nye menneskerhver dag og måske skaber nye relationer.
Min påstand er, at du hjælper dig selv med at skabe relationer desto mere du kommer andre i møde med din påklædning og udstråling. Er du samtidig velklædt og velsoigneret vil du opleve at relationer skabes hurtigere.At være velklædt er som at lægge en lagkage: Jo mere du putter på, desto bedre bliver det.
Du er mere velklædt med jakke og skjorte, end uden jakke. Og du er mere velklædt med jakke og slips, end uden slips. Og sådan kan du lægge flere lag på, som f.eks. vest til jakken.
Det kræver ikke et slips for at optræde velklædt, men det hjælper.

Alfred Sargent Armfield Oxford

Alfred Sargent Armfield Oxford

Jeg medgiver at du kan blive for velklædt. Ønsker du at falde mere ind i omgivelserne, eller bare være uformel velklædt, gælder det derfor for dig at du stopper med at flere lægge lag på lagkagen når du synes det passer.
En rigtig god måde at gøre det på, er ved at mikse meget velklædt med ikke velklædt.
Hvis du er i tvivl om hvornår du skal gøre hvad, er min grundregel: du kan ikke gøre noget forkert i dyre sko. Med dyre sko mener jeg rigtige engelske sko.
Mærker som Alfred Sargent, Church og Cheaney er meget dyre efter dansk standard. Der findes også engelske kvalitets sko til lidt lavere pris, men vogt dig, selv om navnet lyder engelsk, er skoen det ikke nødvendigvis.
En anden måde er som på billedet i toppen, hvor en stribet skjorte i fremtrædende farve hjælper med at bringe det formelle grå sæt tøj med at blive mere uformelt.

 

Slipseknuden og flippen.

   Som salt og peber.

En slipseknude betyder for de fleste mænds vedkommende, måske nok ikke så meget. Mange har i tidernes morgen lært sig en knude de kan huske og den bliver troligt bundet hver gang. Men faktisk kan det godt betale sig at vide bare en lille smule om slipseknuder.3_Kursiv statement_blog_4 Det siger naturligvis sig selv, at selve slipsets bredde har afgørende betydning for størrelsen af knuden, men det er ikke det eneste der afgør hvor stor knuden bliver. Knudens størrelse afgøres nemlig også af den variant den er bundet med. Og hvilken størrelse knuden bør have, er ikke ligegyldigt. Det er afhængigt af hvilken skjorteflip du bærer. Du kan ikke bære hvilken som helt slipsknude til hvilken som helst skjorteflip. Nedenfor vil jeg kort ridse op hvorfor. Der findes i dag 4 typisk skjorte flipper. Buttom down flip – Flippen knappes ned på skjorten og holder derved flippen nede. Det er svært med denne flip at have en alt for stor knude. Arealet er ganske enkelt for lille. En stor knude tager magten i halsen og harmonien mellem skjorteflip og knude forsvinder. Jeg anbefaler derfor en knudestørrelse der er lille eller medium.
Den spidse flip – denne flip, som jeg personligt kalder svaleflippen, er kun egnet til en lille knude. Flipperne er tætsiddende og spidserne peger næsten lige ned. Flipperne er endvidere bløde og uden flipstiver. Stilen gør, at hvis en knude er noget som helst andet end lille, er den særdeles uegnet til denne flip.
Cut away flip – denne flip er nok den nemmeste af alle. Flippen spreder sine spidser væk fra hinanden og derved kan den håndtere alle knude størrelser. Dog vil jeg sige, at en lille knude passer bedst til en lille flip og en stor knude passer til en stor flip. En variant af Cut away er den såkaldte Wide spread collar, der er endnu mere spredt end Cut away flippen. Der er ingen forskel i hvilke knuder der kan anvendes til denne flip.
Den almindelige flip – den er hverken eller. Flippen er moderat i alle henseender og giver skjorten et udtryk der er på det jævne. Den kan også bruges til alle knudestørrelser.
Det skal ikke gøres til en videnskab at vælge slipseknude og skjorteflip. Men igen, der er ingen tvivl om, at de mennesker der tænker sig mest om, inden de træder ud af døren, er de mennesker der ser bedst ud. Jeg vil kort løbe nogle slipseknuder igennem der hver har sine karakteristika.

Four–in–handfour-in-hand knude
Med Four–in–hand får du en mindre knude. Den er nem at binde og har kun få viklinger, hvis man er til den slags. Knuden bliver ikke symmetrisk, men det er det, der er charmen ved denne knude. Når slipset ikke har for kraftig foring, er det muligt at lave de skønneste knuder. Denne knude står godt til alle flip typer og er min personlige favorit.

 

 

Windsor
Knuden udstråler pålidelighed, troværdighed og stabilitet. Dens symmetri hjælper med at gøre et statsmands slips, endnu mere autoritær og magtfuld. Knuden har mange viklinger og ender med at blive temmelig stor. Lad mig lige slå fast en gang for alle: Man laver IKKE smilehul i en Windsor knude! Denne knude laver jeg kun til Cut Away og Wide Spread.

 

 

Halv WinsorHalv Windsor
Knuden besidder en smule skævhed som Four-in-hand og har samtidig noget volume som sin storebror Windsor knuden. Det er også muligt at lave smilehul. Kan bruge til alle fliptyper undtaget ”Svale flippen” Det lyder som opskriften på den perfekte kombination. For mig er det opskriften på det perfekte ingenting.

Kvalitet – Danmark og udlandet

Lad ikke de gode varer smutteTorsk

Er det ikke påfaldende at hver gang der landes fisk i Danmark, ryger de bedste ud af landet?
Samme historie har vi hørt med vores bacon gennem tiden.
Vi eksporter fordi vi kan og det er godt for økonomien, men at den indlandske efterspørgsel er så lille, giver alligevel et fingerpeg om hvad vi er parat til at betale for god kvalitet.
Helst så lidt som muligt.
Er der noget galt i at prøve at få tingene så billigt som muligt?
Ja det er der! Det er et kæmpe problem, når vi som rygmarvsrefleks kigger på prisen frem for kvaliteten.
Man kan nærmest sige at det er blevet en nationalsport at købe til discount pris.
Undersøgelser om detailbranchen viser, at varer der er samlet i store bunker og markeret med skilte i gule og sorte farver, sælger godt. Det signalerer tilbud og lav pris. Det værste ved samme undersøgelse er, at det behøver ikke at være billigt for at sælge godt, det skal bare se sådan ud. Altså, bliver prisen ikke undersøgt, det er i stedet en betinget refleks der træder i kraft.
Statement_blog_3Det går derfor galt for os når vi kritikløst lægger varer op i indkøbsvognen, uden at vurdere om:
Har jeg brug for denne vare? Er kvaliteten god nok? Passer prisen til kvaliteten?
Vores evige jagt på tilbud og lavpris giver os derfor, ikke alene dårligere fødevare men også ringere udvalg inden for alle varegrupper.
Det ringere udvalg er en naturlig konsekvens, når producenterne opgiver det danske marked.
Udvalgets manglende diversitet gør at varehusene og indkøbscentrene ligner hinanden mere og mere og det til sidst ikke er til at se forskel på Ringsted og Ringkøbing.
Et andet problem der ikke er uvæsentligt, er at vi kan få sværere ved at tiltrække de købestærke turister desto ringere vareudvalget bliver.
Det vi i stedet bør gøre er, at altid kigge på behovet før vi begynder vores indkøbstur og sikre at vi ikke kommer hjem med noget der ikke stod på sedlen. Betyder et så at vi skal holde helt op med at være impulsive? Nej! Men vi skal holde op med at lade gule udsalgsskilte drage os som bier om en sukkermad. Vi skal vænne os til at købe færre men dyrere varer. Vi skal vænne os til at tænke kvalitet i stedet for pris.
Vi har gjort det før og vi kan gøre det igen. Vi har talt, tænkt, handlet og produceret kvalitet her i The chairlandet.
Vores tidligere store møbelindustri er et strålende eksempel.
Vi har masser at være stolte af og der er gode danske jobs i at tænke kvalitet.
Ud over det, er der en kæmpe miljø gevinst hver gang vi tænker os om inden vi handler. Derved gør vi vores børn og børnebørn en kæmpetjeneste.
Fremtiden er vores hvis vi lader kvalitet gå forud for pris.

Det stribede slips

 

Fra ultraklassisk til ultramoderne

 

Traditionelt har farver og striber altid været en god måde at signalere tilhørsforhold på. Det ses på flag og inden for heraldikkens verden. Det har været væsentligt lettere, at skelne ven fra fjende på længere afstand. Så striberne blev en måde, at signalere hvem man var og hvor ens loyalitet lå. På Oxford Universitet havde deres roningshold gennem tiden, haft stribede bånd i deres “Boater Hats”. Det siges at dette roningshold i slutning af 1800 tallet, begyndte at bære deres stribede hattebånd rundt om halsen som et slips. Den trend bredte sig hurtigt blandt andre undervisningssteder og Countyclubs. På den måde var man fortsat i stand til at vise sit tilhørsforhold når en filthat ikke var velegnet. Noget senere har denne stribede tendens bredt sig til det militære og det er i dag helt utænkeligt, at et regiment ikke har et stribet slips til civil brug, der viser hvor man har gjort tjeneste. Og mødte man nogen på gaden der bar et stribet slips, var det bare at nærstudere striberne. På den måde kunne man finde ud af, om det var nogen man enten skulle give hånden, eller skyndsomt vende hovedet den anden vej. I en lettere hånlig bevægelse, naturligvis. Kursiv statementFarver og udseende var indtil 1980´erne generelt præget af dunkle og mørke farver. Ikke specielt spændende og ikke rettet mod et bredere publikum. To ting ændrede dette. Første ting var at ”Preppy” stilen fik en genopblomstring i forbindelse med udgivelsen af bogen ”The Official Preppy Handbook” af Lisa Birnbach fra 1980. Bogen var mest af alt en humoristisk beskrivelse af hvordan børn af gamle penge, klædte sig i forbindelse deres ophold på Harvard, Yale og andre nordøst amerikanske universiteter. Men bogen skabte, stik imod forfatterens hensigt, så meget popularitet om ”The Preppy stile” at stilen fik et regulært boost. Især det stribede slips spiller en rolle i Preppy stilen. Den anden ting der havde indflydelse: Starten af 80´erne var også den farverige New Wave tid hvor lyserød og æblegrønt blev hjulpet på vej til tonerne af Jan Hammers tema fra Miami Vice. Firserne var alt i alt en vigtig tid for udviklingen af det stribede slips. Bredden på striberne begyndte at vokse samtidig med farve trenden bragte mange nye usete sammensætninger med sig. Det bragte stor Stribet slipsudvikling og hele tiden kom nye varianter på markedet. Alle moderne designere begyndte at have stribede slips i deres kollektion. Således var det stribede slips ikke længere forbeholdt Royal Navy Commanders og universitets studerende. Det stribede slips er i dag, mere end almindeligt trendy. Det har den evne at kombinere traditionelle striber med fremtrædende farver. Smalle striber og brede striber. Farver og kombinationer er utallige. Enhver ung mand med respekt for sig selv, har eller bør have et stribet slips til den rette lejlighed. Og det er sikkert meget pænere end fars!